Skælskør sætter kurs mod solenergi: “Solskinsbyen” tager sit navn alvorligt

Annonce

I det idylliske lokalsamfund Skælskør har man længe omtalt byen som “Solskinsbyen” og nu ser det ud til, at beboerne for alvor vil leve op til kaldenavnet. Lokalt entreprenørfirmaet LGM MultiserviceReklamelink melder, at de i år har installeret rekordmange solcelleanlæg i og omkring området, og interessen for at omstille sig til grøn strøm er ifølge dem større end nogensinde.

Rekordstigning i solcelleprojekter

Ifølge LGM Multiservice er antallet af solcelleprojekter i Skælskør og omegn i år markant højere end i tidligere år. Virksomheden har på deres Facebook-side fremvist eksempler, hvor de har monteret solceller “3 steder hos kunden og i alt 404 celler” på én adresse, et solidt bevis på efterspørgslen. 

LGM’s monteringstjeneste præsenterer også detaljerede beskrivelser af deres arbejdsproces: fra en grundig analyse af taget (materiale, hældning, orientering) til korrekt montering, kabelføring og integration med eltavlen. LGM MultiserviceReklamelink De gør opmærksom på, at de benytter kvalitetskomponenter, og at der med håndværkerfradraget kan opnås skattelettelser ved installation. 

Der er ikke fundet offentlig dokumentation for det samlede antal installerede solcelleanlæg i Skælskør, men med udsagnene fra LGM og den voksende interesse i lokalområdet kan man med rimelighed konkludere, at Skælskør over de seneste par år bevæger sig i retning af at blive en forgangs by for solenergi i lokal skala.

Hvorfor valget af solceller?

Overgangen til solenergi i Skælskør bunder ikke kun i stolthed over byens navn, men i reelle fordele for boligejerne:

  • Lavere elregning og energiuafhængighed: Ved at producere el selv med solpaneler mindskes behovet for køb af strøm fra nettet, især i dagtimerne, hvor solen skinner mest.
  • Miljøfordel: Solceller genererer elektricitet uden CO₂-udledning i drift – en direkte indsats mod klimaforandringer og et bidrag til grøn omstilling.
  • Øget ejendomsværdi: Huse med solcelleinstallationer vurderes ofte mere attraktivt, især i et marked, hvor energimæssige forbedringer vægtes.
  • Lang levetid og lave driftsomkostninger: Solcellepaneler har typisk en levetid på 25–30 år og kræver kun minimal vedligeholdelse.
  • Mulighed for salg af overskudsstrøm: Hvis anlægget producerer mere strøm, end husstanden bruger, kan det overskydende sendes ud på elnettet, og boligejeren kan modtage betaling (afhængig af el-leverandørens ordning). 
  • Skattemæssige incitamenter: Ved brug af håndværkerfradrag kan man trække arbejdslønnen til installeringen fra i skat, ifølge LGM op til 8.600 kr. per voksen i husstanden. 

Hvad betyder det på strømregningen for et gennemsnitligt hus?

Der findes ingen specifik statistik for gennemsnitsstørrelsen af parcelhuse i Skælskør, men man kan bruge landstal som pejlemærke. I 2016 var et parcelhus i Danmark gennemsnitligt omkring 140 m² med ca. 2,6 beboere (to voksne og ét barn). Lad os anvende den antagelse som ramme for eksemplet her:

  1. Forbrug og produktion
    Et hus på 140 m² har typisk et årligt elforbrug på måske 4.000-5.000 kWh afhængigt af opvarmning, varmepumpe, husholdningsapparater mv.
    Et mellemstort solcelleanlæg på 6 kW kan typisk producere mellem 5.800 og 6.000 kWh om året under gode forhold.
    Hvis anlægget og orienteringen er optimal, kan det dække hele eller næsten hele husets årlige elforbrug.
  2. Omkostninger og investeringspris
    Prisen for et 6,2 kW anlæg er oplyst til ca. 51.900 kr. inkl. komponenter og installation i nogle prisoversigter.  Over 30 år svarer dette til en gennemsnitlig elpris fra solcellerne på omkring 31,5 øre pr. kWh i den nævnte prisoversigt.  Bolius angiver, at efter ca. 10 år kan egenproduceret solstrøm koste omkring 3,93 kr./kWh (tænk: 0,393 kr.) og over 25 år kan omkostningen stige til ca. 5,30 kr./kWh afhængig af amortisering, vedligehold, afskrivning osv. 
  3. Besparelse på elregningen
    Hvis husets forbrug er 4.500 kWh per år, og solcellerne producerer 5.800 kWh, vil der typisk være overskudsstrøm på omkring 1.300 kWh, som kan sælges tilbage til nettet (afhængig af aftale med energiselskab).
    Hvis man vurderer, at man selv bruger 4.500 kWh og slipper for at købe den del fra nettet, og overskudsstrømmen sælges til en lav pris (f.eks. 3–5 øre/kWh), så kan den store del af el udgiften elimineres.
    For et hus, der før har betalt måske 3.000–5.000 kr. årligt for el (alt afhængig af elpris og forbrug), kan man reducere denne udgift væsentligt, måske helt ned mod et minimum, især i solrige år med optimal drift.

Et konkret, forsigtigt skøn kunne lyde: en boligejer med et 6 kW anlæg kunne opnå en årlig besparelse (netto) på 6.000–12.000 kr., afhængig af forbrugsmønster, anlæggets ydelse og eventuel betaling for overskudsstrøm. Over tid kan investeringen være tilbagebetalt efter måske 8–12 år i gode tilfælde og herefter levere “gratis” strøm i mange år.

Udfordringer og usikkerheder

Det er dog vigtigt at fremhæve, at ikke alle huse vil få den fulde gevinst:

  • Tagets orientering, hældning, skyggeforhold og tilgængelig plads kan begrænse, hvor stor en andel af forbruget man kan dække effektivt.
  • Elpriserne og tariffer for salg af overskudsstrøm kan variere, og ikke alle overskudsordninger er lige gunstige.
  • Vedligeholdelse, inverter-udskiftning og forsikring skal også tænkes ind i den langsigtede økonomi.
  • Finansiering og kapitalkostnader kan påvirke den reelle afkasttid.
Skælskør som foregangsby

For Skælskør har udviklingen stor symbolværdi: Byens kaldenavn “Solskinsbyen” kan nu spores til konkret handling i lokalforhold. Når lokale håndværksvirksomheder som LGM Multiservice, med base og engagement i Skælskør, går i front, kan det inspirere andre boligejere til at følge trop.

Derudover, når flere huse bidrager med solenergi, kan det også styrke den lokale elforsynings robusthed, øge andelen af vedvarende energi på lokalt niveau og fremme grønnere image for byen. I takt med, at solcellekapaciteten i Danmark som helhed vokser solenergi, stod for omkring 9,3 % af Danmarks elproduktion i 2023, med en installeret kapacitet på over 4.200 MW i 2025. Så kan selv små byer gøre en forskel i den nationale energiomstilling.

Afsluttende perspektiv

Skælskør ser ud til at være på vej til at indfri sit navn på en meget konkret måde: med solcelleanlæg spredt over byens tage og parcelhuse. LGM Multiservice rapporterer rekordaktivitet, hvilket tyder på, at efterspørgslen nu er ved at blive stor lokal praksis. For boligejerne kan fordelene være markante lavere elregning, miljøgevinst og mulig gevinst via salg af overskudsstrøm, med en rimelig tilbagebetalingstid i gode tilfælde.

Og mens statistikkerne for Skælskør-konkrete parcelhuse mangler, giver modellen med 140 m²-huset og et 6 kW solcelleanlæg et brugbart illustrativt pejlemærke for, hvordan økonomien kan se ud. Hvis mange flere i Skælskør følger trop, kan byen i fremtiden blive et slags lokalt fyrtårn for solenergi i Danmark med “solskin” ikke kun som navn, men som realitet i elproduktionsform.