Hvis du bor i et parcelhus fra 1980 med de oprindelige 1-lags vinduer, så sidder du sandsynligvis med et stort, unødvendigt varmetab hver eneste vinter. Heldigvis kan et vinduesskift gøre en mærkbar forskel – både for komforten, varmeregningen og husets samlede værdi.

Hvad koster det at varme huset op?

Et gennemsnitligt parcelhus fra 1980 på omkring 99 m² bruger typisk mellem 12.000 og 15.000 kWh varme om året. Det svarer til ca. 10.000–15.000 kr. afhængig af om du har fjernvarme eller gasfyr. Isoleringen er som regel middelgod, og vinduerne er ofte en af de svageste punkter i klimaskærmen.

Hvis huset opvarmes med gas, ligger forbruget omkring 1.100 m³ gas om året. Ved fjernvarme ligger årsforbruget typisk mellem 12.000 og 14.000 kWh, alt efter installation og varmtvandsbehov.

Hvorfor er 1-lags vinduer så dårlige?

1-lags vinduer fra før 1980 har et varmetab (U-værdi) på op mod 5,0. Til sammenligning har moderne 3-lags energivinduer en U-værdi ned mod 0,7. Det betyder, at du kan reducere varmetabet fra vinduerne med op til 80 %.

I et hus med 15–20 m² vinduesareal er det en betydelig del af varmeforbruget, der går tabt her. Ved at opgradere til 3-lags energivinduer kan du typisk reducere den samlede varmeregning med 15–25 %.

Hvor meget kan du spare?

I et hus med en varmeregning på 10.000 kr. årligt, kan du forvente en besparelse på omkring 2.000–2.500 kr. om året efter udskiftning. Over 10 år er det 20.000–25.000 kr. og det uden at regne med stigende energipriser eller forbedringer i komfort og boligværdi.

Hvad koster det at skifte vinduer?

Udskiftning af 6 almindelige vinduer med moderne 3-lags energivinduer koster typisk mellem 50.000 og 70.000 kr., alt afhængig af materialevalg, størrelse og montageforhold. Prisen inkluderer både selve vinduerne og professionel montering, vi anbefaler at kontakte en lokal ekspert i vindueskift.

PVC-vinduer er ofte billigere, mens træ/alu-løsninger koster lidt mere, men holder længere og kræver mindre vedligeholdelse. Hvis du vælger kvalitet, betaler det sig typisk tilbage over tid i form af lavere varmeforbrug og bedre komfort.

Sådan kommer du i gang

Start med en energivejledning eller et tjek af dine eksisterende vinduer. Har du kondens på indersiden om vinteren eller mærkbart kuldenedfald nær ruderne, er det et klart tegn på, at vinduerne trænger til udskiftning.

Få derefter et tilbud fra en professionel fagmand. Husk at vælge vinduer med energimærke A og 3-lags glas og gerne med varmkant og lavemissionsbelægning for maksimal effekt.

Hvis du samtidig får efterisoleret eller tætner omkring vinduerne, får du endnu større gevinst. Nogle vælger også at skifte døre og ovenlysvinduer i samme omgang, for at få det hele opdateret på én gang.

At skifte gamle 1-lags vinduer ud med moderne 3-lags energivinduer kan have en direkte og målbar effekt på boligens energimærke. Da vinduer er en væsentlig del af boligens varmetab, vil en opgradering typisk forbedre energivurderingen med ét eller flere trin især hvis huset i forvejen har et middelmådigt energimærke.

Et bedre energimærke gør ikke kun boligen mere attraktiv for potentielle købere, det signalerer også lavere fremtidige varmeudgifter og bedre komfort. Det kan derfor være med til at gøre boligen nemmere at sælge og i mange tilfælde også øge salgsprisen. Flere undersøgelser peger på, at boliger med bedre energimærker i gennemsnit sælges hurtigere og til en højere kvadratmeterpris.