De fleste mennesker kender til at blive bekymrede, når kroppen reagerer på en uvant måde — et stik i brystet, en dunkende hovedpine eller en knude, der føles anderledes end før. For de fleste glider tankerne hurtigt videre igen. Men for nogle bider bekymringerne sig fast og vokser til en altoverskyggende frygt for at fejle noget alvorligt. De kan bruge timevis på at tjekke kroppen, søge symptomer på nettet eller opsøge læger igen og igen for at få forsikringer, der kun lindrer angsten kortvarigt. Denne vedvarende frygt kaldes sygdomsangst, og den kan blive både opslidende og invaliderende, hvis man går alene med den.

Som psykolog møder jeg mange mennesker, der skammer sig over, hvor meget deres tanker om sygdom fylder. De føler, at de burde kunne “tage sig sammen”, men netop det gør angsten stærkere. For sygdomsangst handler ikke om svaghed eller indbildning — den handler om et nervesystem, der er på konstant overarbejde. Hjernen overfortolker signaler fra kroppen som potentielt farlige, og så bliver selv små fornemmelser til tegn på alvorlig sygdom. Når man er fanget i det mønster, kan kroppen føles som en fjende, man hele tiden skal overvåge.

I terapi arbejder man med at skabe et mere realistisk og venligt forhold til sin krop. Første skridt er ofte at forstå mekanismerne bag angsten og få viden om, hvordan angst og kropslige reaktioner hænger sammen. Samtaler med en psykolog kan give et trygt rum, hvor man kan sætte ord på de tanker, man ellers holder for sig selv — og langsomt begynde at udfordre angstens logik. Når man tør blive i usikkerheden uden at handle på den med det samme, mister angsten gradvist sin magt.

På siden om sygdomsangst kan man læse mere om, hvordan denne form for angst udvikler sig, og hvordan man kan arbejde med den. Et vigtigt element i behandlingen er at bryde de rutiner, der fastholder angsten: gentagne krops-tjek, google-søgninger og hyppige lægebesøg. I stedet lærer man at registrere og acceptere kroppens signaler, uden straks at tolke dem som farlige. Det kræver mod og tålmodighed, men det er muligt at genvinde følelsen af tillid til kroppen og skabe et mere roligt indre landskab.

Når sygdomsangst fylder, kan det føles, som om hele livet står på pause, indtil man får bekræftet, at man er helt rask. Men paradokset er, at den bekræftelse sjældent varer ved — snart begynder tvivlen igen. At tage hånd om sygdomsangst handler derfor ikke om at få garantier for aldrig at blive syg, men om at finde fred i, at usikkerhed er en del af livet. Når man lærer at rumme den usikkerhed, uden at lade den styre ens valg, begynder livet igen at åbne sig.