Fra bygning til bolig til hjem

Når du flytter ind i en bygning, bliver den til din bolig. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du føler dig hjemme. Faktisk kan det være lidt af en proces at gå fra bygning til bolig til hjem – vi har nogle gode tips til, hvordan du kommer i mål!

Hvem vil ikke gerne føle sig hjemme, dér hvor man bor? Det kan imidlertid kræve både tid og kræfter. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om indretning, men også om at fylde rummene med liv, god stemning og selvfølgelig hygge. Og hvordan gør man så lige det?

Lad indretningen fortælle hvem du er

Når du har malet og gjort ved, er det tid til at få nogle møbler ind i boligen. I denne forbindelse kan du med fordel tænke over, at du skal føle dig hjemme i indretningen. Det har du de bedste chancer for, hvis du lader indretningen fortælle, hvem du er.

 

Det vil sige, at møbler og nips afspejler din personlige smag. De enkelte genstande må også gerne være unikke og sige noget om dig. Måske kan du eksempelvis godt lide varmen og det organiske ved træ, og så kan du fortrinsvist gå efter møbler af dette materiale fremfor fx metal.

Husk at leve i dit hjem

Hvis du har indrettet den perfekte bolig, kan det være fristende konstant at sørge for, at alt er snorlige og i den skønneste orden. Ikke desto mindre vil hjemmet for nogle blive mere hjemligt, hvis man tillader en smule hyggeligt rod. 

 

Det kan bare være et krøllet tæppe i sofaen, en opslået bog eller nogle magasiner på sofabordet. Hjemmet er jo et sted, hvor du skal kunne leve, og det kan gøre det mere afslappet, hvis man tillader, at dette liv også kan spores – uden at det bliver det rene kaos, selvfølgelig.

Inviter gæster og få besøg

Det kan gøre din bolig mere hjemlig, at du inviterer nogen ind i rummene. Det vil få dig til at identificere dig som hjemmets ejer, og samtidig vil det fylde rummene med liv, latter og stemning. Det kan være alt fra din mor til din ven eller kollega, du inviterer forbi.

 

Du kan også arrangere et romantisk møde i lejligheden. Det kan virkelig give en hjemlig følelse at fylde boligen med stearinlys og velduftende blomster. I dag kan du nemt finde et romantisk emne på en side som Scor eller måske via en dating-app.