Skrot handles til en dagsaktuel kilopris, som afhænger af materialetype, renhed, mængde og de aktuelle noteringer på råvaremarkedet. Som privat sorterer du skrottet, kører det til pladsen og lader handleren veje og vurdere kvaliteten. Derefter afregner handleren efter vægt og den gældende prisliste. Her får du overblik over, hvad der påvirker skrotprisen, og hvordan du selv kan hæve udbetalingen.

Prisen følger materialet og markedet

De fleste danske skrothandlere afregner i kroner pr. kilo og opgiver priserne som dagspriser eller listepriser. Prisen gælder normalt ved indlevering på pladsen og ændrer sig fra dag til dag, fordi den følger metalmarkedet. Jernmanden giver for eksempel 1,10 kr./kg for gammelt jern under 1.000 kg og 1,50 kr./kg over 1.000 kg, mens gammelt kobber ligger væsentligt højere. IJ Recycling har separate priskategorier for blandt andet gammelt aluminium, alufælge, gammelt kobber og elektronikskrot.

Materialetypen bestemmer kiloprisen

Skrot dækker over mange varer med hver sin markedsværdi. Kobber, messing og aluminium ligger typisk markant over almindeligt jern, men store mængder jern kan alligevel give en pæn samlet sum. Handlerne deler som regel skrottet op i disse hovedkategorier.

Jern og stål har ofte den laveste kilopris, men vægten gør dem økonomisk relevante.

Aluminium prissættes forskelligt alt efter, om det er nyt, gammelt, støbt, profil eller alufælge.

Kobber hører til de mest værdifulde almindelige skrottyper. Handlerne skelner ofte mellem nyt, gammelt, millberry og kobber med plast eller andre rester.

Messing, zink, bly og rustfrit stål har hver deres kategori og prisniveau.

Kabelskrot og elektronikskrot giver ofte en lavere pris pr. kilo, fordi handleren først skal udskille det værdifulde metal.

Elmotorer og kølere er blandet skrot, og metalsammensætningen afgør prisen.

Markedspriser og børsnoteringer

Priserne følger i høj grad de internationale råvaremarkeder. Flere danske skrothandlere oplyser, at de baserer priserne på London Metal Exchange (LME), især for ikke jernholdige metaller som kobber, aluminium, messing, zink og bly. På jern og stål bruger nogle handlere også branchekurser og indeks ud over LME. LME har blandt andet en stålskrotkontrakt, som afregnes mod et tyrkisk importindeks for HMS 1 og 2 skrot. Europæiske skrotindeks opdateres typisk ugentligt og deles op i jernskrot, ikke jernholdigt skrot og rustfrit stål.

Regn ikke med at få den fulde børspris. Handleren kan trække for sortering, transport, behandling, forurening, spild og risiko og lægger desuden sin egen margin ind.

Sortering, renhed og mængde afgør din pris

Ud over materialetypen vejer tre forhold tungt. Handleren ser på, hvor rent og ensartet skrottet er, hvilken legering det består af, og hvor meget du afleverer. Du kan påvirke alle tre, før du kører af sted.

Renhed og legeringer

Jo renere og mere ensartet skrottet er, desto bedre pris får du normalt. Handlerne tjekker, om materialet er frit for jern, plast, isolering, olie, lak, gummi og andre forurenende stoffer. Rent skrot er for eksempel kobber uden plast eller aluminium uden jern. Blandet skrot dækker over kabler med plast, motorer med både jern og kobber og aluminium med pålimede dele. Forurenet skrot indeholder olie, væsker, farlige komponenter eller uønskede tilføjelser, og handleren kan afvise det eller give en lavere pris. Hos Kolding Skrot får kobberrør med plast en lavere pris end rent kobber, fordi plasten sænker metaludbyttet.

Legeringer kræver ekstra opmærksomhed. Rustfrit stål, messing og hårdmetal indeholder forskellige mængder værdifulde metaller, så prisen afhænger af indholdet og af, hvor ensartet partiet er. Jernmanden skelner for eksempel mellem almindelig rustfri og syrefast rustfri og mellem mængder under og over 250 kg. Handleren bruger ofte en blanding af materialeidentifikation, magnettest, visuel bedømmelse og eventuelt analyse.

Mængde og volumenrabatter

Større leverancer giver typisk en bedre kilopris, fordi handleren håndterer dem mere effektivt. Mange prislister har derfor mængdetrin. Jernmanden skifter pris ved 1.000 kg for jern og ved 250 kg for flere andre metaller. DK Jern og Metal bruger 500 kg som grænse for metaller, Bradals nævner både 100 og 500 kg, og SPS Jern og Metal bruger blandt andet 200 kg. Grænserne varierer fra handler til handler, så tjek altid den aktuelle prisliste, før du afleverer.

Fra vejning til udbetaling

Vægten ligger til grund for hele afregningen. Handleren vejer normalt skrottet ved ankomsten på en brovægt eller en anden kalibreret vægt, og forskellen mellem vejning med og uden skrot udgør din afleverede mængde. Vægten skal derfor være kalibreret og dokumenteret, og du kan med fordel følge med under vejningen. Udbetalingen beregnes som registreret vægt gange gældende kilopris. Private får ofte pengene via bankoverførsel, mens erhvervskunder aftaler afregningen særskilt.

Dagspris eller fast prisliste

Handlerne bruger to almindelige modeller. Med dagspris fastsætter handleren prisen ved indleveringen, så den følger markedet tæt, og flere handlere skriver direkte, at dagspriserne gælder ved aflevering på pladsen. Med en offentlig prisliste angiver handleren priser pr. materialekategori og opdaterer dem løbende. Prislisten fungerer som vejledende udgangspunkt og giver ingen garanti. Få derfor prisen bekræftet, inden du afleverer, især ved store mængder eller særlige materialer.

Afhentning, transport og fradrag

Indlevering på pladsen giver normalt den bedste pris, fordi handleren undgår transportomkostninger. Vælger du afhentning, kan transport, miljøbidrag og håndtering trække udbetalingen ned. Jernkællingen trækker for eksempel 1.000 kg fra til kørsel og miljøbidrag, når den afhenter jernskrot mellem 1.000 og 5.000 kg. Over 5.000 kg er transporten gratis, og under 1.000 kg kan afhentningen koste penge. Erhvervsleverancer aftaler parterne ofte individuelt, både pris, logistik og afregning.

Særlige regler for biler, erhverv og farligt affald

Nogle typer skrot følger egne regler, og dem bør du kende, inden du kører på pladsen.

Udtjente biler hører til en særskilt kategori. Registrerede affaldsbehandlere skal registrere modtagelsen af køretøjet og udstede en skrotningsattest via Digital Post til den, der afleverer det. Prisen afhænger af bilens tilstand, vægt og dele og af kravet om at fjerne væsker og farlige komponenter.

Virksomheder skal tænke på moms. Når en dansk virksomhed leverer metalskrot til en momspligtig aftager i Danmark, kan der gælde omvendt betalingspligt for moms. Leverandøren har da særlige oplysningskrav på fakturaen og bogføringspligt. Reglen rammer især håndværkere, entreprenører og genbrugsvirksomheder og vedrører ikke privatpersoner.

Handlerne tager heller ikke imod alt. De kan afvise materialer med farligt affald, væsker, tryksatte beholdere eller miljøfarlige komponenter. Enkelte pladser afviser for eksempel køleskabe, brandslukkere, lithiumbatterier, lukkede trykbeholdere, skærme, spraydåser, lysstofrør og visse tanke med farligt indhold. Sorterer du korrekt og fjerner forurenende dele, øger du chancen for, at handleren køber skrottet, og for en bedre pris.

Sådan får du den bedste pris

Prisfaktorerne giver dig flere konkrete handlemuligheder.

Sortér metallerne i separate fraktioner, før du afleverer.

Fjern plast, gummi, jern, olie og andre forurenende materialer, hvor det er muligt.

Saml større mængder, hvis det er praktisk, da mange handlere giver bedre kilopris ved høj vægt.

Sammenlign dagspriser hos flere lokale skrothandlere.

Kør selv til pladsen, hvis transport ellers bliver modregnet.

Spørg efter vægt, priskategori og endelig afregning, så du kan kontrollere beregningen.

Bland ikke kobber og aluminium med jernskrot.