Byggeriet skal huske at fejre deres succeser

Der er fuld gang i byggeriet rundt omkring i landet og der er også konstant mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Håndværkerne løber hurtigere og hurtigere – og glemmer at stoppe op og fejre deres succeser. Når ordren er i hus, når spærrene bliver hejst, når bygningen står klar…

Her er lidt tips til at fejre selv de små succeser.

Giv en omgang pølser

Det er noget af det nemmeste i verden! Ring til en pølsevogn og få dem ud og servere lidt mad for håndværkerne og rådgiverne.

Hvem vil ikke gerne have en god gammeldags hotdog, en fransk hotdog eller måske en bøfsandwich. Det er noget alle kan lide og du får dermed nemt gjort dine ’drenge’ på byggepladsen glade. Det er nemt.

Alt hvad en pølsevogn skal bruge er strøm og det er der masser af på byggepladsen. Endda også den lidt kraftigere stikkontakt, som mange pølsevogne kræver.

Prisen er også til at tage og føle på, for ofte kan du få en pølsevogn ud med ’all you can eat’ som sikrer at INGEN går sultne derfra, og du kender din udgift.

Arranger et foredrag

Det kunne også være du skulle belønne dit mandskab ved at booke en foredragsholder, som kan komme ud og holde et humoristisk oplæg. Det kan være alt fra folk, der har haft en hård opvækst til foredrag om sundhed eller kost.

Det kunne også være du skulle hyre en standup komiker til at underholde dem i frokostpausen. Så bliver stemningen lidt løsere og folk får noget at snakke om efterfølgende.

Et foredrag eller et andet spændende indslag kan også være med til at give folk noget andet at tænke på. For når man er så presset, som håndværkerne er, så er det vigtigt at man slipper arbejdet og lader hovedet tænke på noget andet.

Inviter til gokart

Arranger en omgang gokart en dag efter arbejde. Det er noget håndværkerne vil sætte rigtig stor pris på og noget hvor de kan dyste mod hinanden. Måske er svendene ivrige efter at slå formanden, så de har noget at håne ham med, når de kommer tilbage på arbejde.

Måske vil lærlingen gerne slå én af de dygtige svende? Håndværkere er generelt konkurrencemennesker og derfor er en aktivitet som gokart en rigtig god ting og noget som de vil synes er sjovt.

Der findes masser af gokartcentre rundt om i landet, hvor du både kan booke et par timer eller køre et helt grand prix mod hinanden. Det er en sjov aktivitet som vil blive husket i lang tid fremover.

Giv en omgang smørrebrød

Hvis det bare skal være en hurtig fejring, når f.eks. alle stikkontakter er monteret eller der har været ydet en ekstra indsats dagen før, så kan en omgang smørrebrød virkelig gøre lykke. Det kan leveres af den lokale smørrebrødsforretning eller måske den lokale Brugs.

Ofte har detailbutikkerne tilbud på smørrebrød og madpakke madder helt ned til 10 kroner pr. styk. Så er det rimelig nemt at bestille 4 halve, som lige sætter prikken over i’et, når der skal fejres noget.

Basserne går aldrig af mode

En omgang basser eller kanelsnegle fra den lokale bager er stadig noget der hitter. Det virker banalt og er næsten lige så klassisk som politikfolk og citronmåne. Men wienerbrød er stadig noget, der lige hæver stemningen.

Smut ned til den lokale bager og tag en pose wienerbasser med til kaffen – og hvis håndværkerne ikke selv har kaffe med, så sørg lige for at have en kande friskbrygget kaffe med i bilen også.

Dét vil du blive belønnet for.

En fyraftensøl

Endnu en klassiker – men den holder stadigvæk. En kold fyraftensøl (eller cola) efter fyraften. Det er noget man stadig sætter pris på rundt om i skurvognene. Du kan snildt lægge drikkevarerne på køl i køleskabet i skurvognen om formiddagen.

Eller måske have dem med hjemmefra i en køletaske med et par køleelementer eller noget tøris. Det sikrer at de er kolde hele dagen.

Nogle har også sådan en smart køleboks, som kan sættes til strømstikket i bilen – det er godt både for madpakken og for drikkevarerne.

Der er med andre ord masser af muligheder for at fejre de små succeser og sikre at humøret på byggepladsen er i top. For i denne travle tid er det glade medarbejdere, du skal satse på.