Varme- og ventilationsovervejelser ved insektopdræt

Opdræt af insekter til foder og (på sigt) menneskeføde er på vej frem med stormskridt i øjeblikket. Mange hygger sig med det i små terrarier og andre typer setups hjemme i stuen, men i denne artikel ser vi lidt nærmere på de nødvendige overvejelser omkring lokaliteter i forbindelse med drift i lidt større skala.

Insekter kræver høj temperatur

Det helt store problem ved opdræt af insekter er, at de typisk kræver høje temperaturer for at trives optimalt og voksne hurtigt. Den ideelle temperatur varier en smule alt efter art. Eksempelvis skal græshopper gerne op i området omkring de 40 grader, mens melorme og andre larver typisk trives bedst ved omring 25-27 grader. Fårekyllinger ligger lidt midt imellem med 30-35 grader som optimal temperatur.

Eksperter forventer sig mest af insektfamilierne omkring larver og fårekyllinger, så et udgangspunkt på 30-35 grader vil være oplagt, når der skal generelt skal regnes på isolering, varmetab og ventilation i faciliteter til insektopdræt.

Containermodellen

I øjeblikket ser vi mange steder, at der opsættes forsøgsstationer med opdræt af insekter i isolerede containere. De åbenlyse fordele er selvsagt, at stationen nemt kan transporteres og placeres på forskellig lokationer – evt. kun midlertidigt. Det er praktisk i forbindelse med forskningsprojekter og andre ad hoc tiltag,

Ulempen ved containere er, at de vanskeligt kan isoleres særlig godt, hvis der fortsat skal være plads indeni. Typisk bruges 45mm isolering, og det giver næsten sig selv, at der vil være et kæmpe varmetab, hvis insekterne skal have en temperatur på 30-35 grader.

En anden ulempe er naturligvis, at der skal være plads til at bevæge sig, for den, der skal arbejde i containeren. Der vil være et pladsspild på 30-40% til gangareal, og endnu mere, hvis der også skal etableres bordplads til diverse håndtering.

Specialbyggede varmeskabe

En anden model er at opføre varmeskabe inde i en eksisterende bygning. Den model er eksempelvis pt. i brug hos Insektorama, hvor man har valgt at opbygge modulbaserede kæmpe-skabe til insekt-opdrættet. De anvendte moduler måler 1,2 x 2,5 meter, og er udført med 100mm isolering.

En isolering på 100mm er stadig i underkanten ved så høje temperaturer, men det hjælper på varmetabet, at skabene er placeret indendørs ved en højere omgivelsestemperatur. Samtidig går varmetabet ikke til spilde, men udnyttes som en del af rumopvarmningen.

Skabsmodellen har ydermere den fordel, at der ikke er spildplads på samme måde som containermodellen. Skabene kan placeres langs en væg, og hele det opvarmede areal kan udnyttes til produktion.

Fællesrum til opdræt og håndtering

En tredje model kunne være et fællesrum, hvor både opdræt og håndtering foregår. Her vil rummet kunne efterisoleres effektivt, således at der ikke er varmespild af betydning.

Insekterne vil kunne placeres på hylder eller i racks, og rummet kan indrettes med arbejdsborde og hvad der ellers er behov for.

Separate rum til hhv. opbevaring og håndtering

En fjerde model kunne være inddragelse af to rum – ét rum til håndering og ét (varmt) rum dedikeret til insektopdrættet.

Med et dedikeret insektrum vil lagerpladsen kunne udnyttes meget effektivt. Insekterne vil kunne opbevares i tårne med hjul under, og dermed kunne flyttes rundt og ”pakkes” effektivt. Der vil selvsagt være behov for et vist gang- og manøvreareal, men det vil kunne minimeres i forhold til det samlede areal.

De insekter, der skal håndteres, kan så rulles ud til håndteringsrummet med normal arbejdstemperatur. Det varme rum vil naturligvis kunne isoleres effektivt, akkurat som i etrums-modellen.

Ventilation

I alle de nævnte tilfælde vil der være behov for ventilation. Problemet er dog, at energitabet vil være meget voldsomt, hvis den varme luft blot blæses ud ”til gråspurvene”. Omvendt vil luften være ”forurenet” af lugt fra insekterne og til en vis grad også allergener, så den kan ikke genbruges umiddelbart.

Etablering af en form for varmegenvinding vil derfor være helt essentiel, hvis varmeregnskabet skal se blot nogenlunde ud. Alt efter varmegenvindingens effektivitet kan det være en fordel at se på behovet for luftudskiftning. Insekter perspirerer ikke meget og har også et begrænset iltoptag, så behovet luftudskiftning vil som regel være mindre end for mennesker.

Hvis varmegenvindingen er mindre effektiv, vil man derfor kunne se på, om luftudskiftningen eventuelt kan reduceres.

Arbejdsmiljø – temperatur og luftkvalitet

Arbejdsmiljøet vil være en vigtig faktor i overvejelserne af løsningsmodel. Både modellen med container og fællesrum indebærer, at en medarbejder skal opholde sig sammen med insekterne i længere tid. Og her taler vi temperaturer på 30-35 grader i dårlig luft.

Varmeskabsmodellen er et lidt bedre bud i arbejdsmiljømæssig sammenhæng, fordi medarbejderen kun kortvarigt udsættes for insekt-miljøet. En ulempe er dog, at hyppig frekventering af varmeskabet alt andet lige vil hæve temperaturen i rummet, og dermed skabe et suboptimalt arbejdsmiljø.

Den optimale løsning er modellen med separate rum. Her vil det være let at opretholde de to miljøer hver for sig – dels et godt arbejdsmiljø i håndteringsrummet og dels et optimalt insekt-klima i opdrætsrummet.

Den eneste interferens mellem de to rum vil være transport af insekter frem og tilbage, og det vil kunne løses effektivt med en luftsluse eller et svagt kunstigt undertryk i insekt-rummet.