Bag om opførelsen af store stadions som Parken

Københavns idrætspark, i dag kendt som parken eller Telia parken har eksisteret siden 1911, men blev for første gang tilbage i 1990 totalrenoveret.
Det var så omfattende en renovering at det var den næststørste byggeplads i Danmark. Til sammenligning kan det nævnes at det største byggeri i Danmark var storebæltsbroen.

Et ikon for byen

Et stort stadion er ikke kun et sted hvor der afholdes fodboldkampe og andre sportsbegivenheder. Et stadion er også et ikon for et land eller en by. Et samlingspunkt for forretninger og turister.

Tager vi igen udgangspunkt i Parken, som vi kender herhjemmefra, indeholder bygningen også 4 kontortårne, der huser alt fra restauranter, kontorer, tandlæger osv.
Er du nysgerrig på, hvilke forretninger og erhverv der drives fra Parkens kontorbygninger, så kan du finde dem online, hvor du kan se alt fra tandlæge priser til kundeanmeldelser.

Udover at være centrum for en gigant forretning inden for sportens verden, så er store stadions også blevet til nationale og unikke monumenter. Derfor designes disse også ofte af nogle af verdens førende arkitekter.

Bag Parken i 1990 stod arkitekten Gert Andersson.

Økonomien bag et stadion

Da Parken i sin tid blev renoveret kostede det svimlende 640 millioner kroner, og siden er der blevet renoveret eller tilført nyt af flere omgange.
Desuden er priserne jo også steget en del inden for byggebranchen, så prisen på de 640 millioner skal ses i lyset af at det var i 1990.
Et helt nyt dansk stadion i dag ville koste et sted mellem 2 og 3 milliarder vurderer arkitekter hos C.F. Møller.
Herunder kan du se, hvad andre byggerier af store stadions har kostet:

  • Evertons nye stadion, ved River Mersey, der forventes at stå færdigt i 2023/2024 vil koste ca. 4,1 milliard.
  • Friends Arena der blev opført i Sverige i 2012 kostede 1,95 milliarder og må næsten siges at ligge i den billige ende.
  • Wembley i England kostede 14,7 milliarder.
  • Renoveringen af Real Madrids hjemmebane Santiago Bernabeu, er vurderet til at koste omkring 4,3 milliarder og forventes at stå færdigt i 2022.

Selvom fodbold i dag er en kæmpe økonomi i sig selv, er det dog ikke alene indtægterne herfra der skal bære de svimlende omkostninger af et nyt stadion. Faktisk bliver der mange steder efter en renovering plads til færre tilskuere end der var før.
Det skyldes ofte nogle af de sikkerhedsregler, der er i dag, i forhold til da det oprindelige stadion blev bygget.
De fleste nyopførte og renoverede stadioner bliver samtidig lavet om til højteknologiske centrummer, hvor der kan afholdes alt fra koncerter til Monster Truck Shows.
Det skal også være centrum for erhvervslivet, og kigger man på Santiago Bernabeu er der der også planer om opførelsen af et stort hotel på området.

Tag et kig på verdens største stadioner

Opførelsen af stadioner er et spændende område. Det handler, som du måske allerede ved, ikke kun om sport, men også om kultur, økonomi og som man især har set ved opførelsen af det nye stadion i Qatar, politik og menneskerettigheder.

Har du lyst til at kigge mere på historier bag opførelsen af store stadioner så får du her en liste over verdens 10 største stadioner, hvorpå der spilles fodbold.

  • Verdens største stadion ligger i Nordkoreas hovedstad Pyongyang. Stadionet har efter sigende en kapacitet på 150.000, efter renoveringen i 2015 vides det dog ikke med sikkerhed.
    Det går under navnet Rungrado 1st of May Stadium
  • Camp Nou der skulle have været renoveret i 2021, kan rumme ca. 99.000 gæster og er dermed verdens 2. største stadion. Efter renoveringen vil dette tal sandsynligvis stige.
    Renoveringen blev dog sat i bero, bl.a. grundet økonomiske uenigheder, og den verdensomspændende covid-19 pandemi. Indtil videre forventes det at renoveringen påbegyndes om 2 år.
    Camp Nou er hjemmebane for FC Barcelona
  • I Johannesburg i Sydafrika finder vi hjemmebanen for Kaizer Chiefs. Stadionet blev udvidet lige inden VM slutrunden i 2010, og rummer nu lidt over 94.000 tilskuere.
    Stadionet er også kendt under navnet Soccer City Stadium, grundet FIFA’s forbud mod reklame navne.
  • I Pasadena ligger der et stadion som du helt sikkert bør kigge på, såfremt du er interesserede i renovationer. Rose Bowl stadion har nemlig undergået utallige renoveringer, der har flyttet stadionet fra at være nr. 15 på listen til nu at være det 4. største.